89 % ud af 509 deltagende beboere stemte den 14. juni 2015 for, at Mjølnerparken skal udvikles og renoveres. Mjølnerparken har fået en fysisk helhedsplan, og det er en ambitiøs plan, beboerne har vedtaget.
Planen er overordnet delt op i 9 spor, der alle peger i samme retning mod at renovere og udvikle Mjølnerparken for at skabe bedre boliger, større tryghed og en bedre sammenhæng med Nørrebro.
Først og fremmest understøtter alle 9 tiltag ønskerne om bedre boliger, et tryggere boligområde og en bedre sammenhæng med Nørrebro. Planen har også betydning for:
HUSLEJEN KOMMER TIL AT STIGE
Her kan du se forventningerne til den fremtidige husleje. Målet er, at Mjølnerparken fortsat er et af de absolut billigste steder at bo i København, et mål, vi blandt andet kan nå, fordi vi har fået støtte fra Landsbyggefonden og Københavns Kommune til at renovere og udvikle.
TRYGHEDEN I OMRÅDET SKAL STIGE
Ud over de boligsociale indsatser, der arbejdes med i Mjølnerparken, har det tidligere Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter og Københavns Kommune givet 127 mio. kr. i støtte til, at Mjølnerparken får en bedre forbindelse til Nørrebro. Mere aktivitet i vores lokalmiljø giver større tryghed. Vores lukkede gårdrum, opdelingen af vores kælderrum og generel sikring af døre og vinduer er med til at skabe større tryghed.
LEJLIGHEDERNE RENOVERES. IMENS SKAL MAN SOM BEBOER MIDLERTIDIGT GENHUSES
Det er ikke til at bo i en lejlighed uden køkken og bad, derfor skal man som beboer flytte midlertidigt i 2-3 måneder. Som beboer kan man gennem materialetilvalg sætte sit eget præg på sin renoverede bolig. Når renoveringen er færdig, kan man flytte ind igen.
DER ER LEJLIGHEDER, DER SKAL SÆLGES. BEBOERE SKAL FLYTTE PERMANENT
Beboere, der skal flytte fra deres bolig, fordi den skal sælges, skal permanent genhuses. Man får hjælp til at flytte, man får økonomisk hjælp til at komme på plads, man får hjælp af Tryghedsteamet til at finde sig til rette i sit nye område, og man får førsteret til en ny bolig i København efter boligafdelingens egne beboere.
MAN FÅR HJÆLP I MJØLNERPARKEN
Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp, står vi klar til at hjælpe på bedst mulig vis.
Se film om udviklingen og renoveringen af Mjølnerparken
Læs om Mjølnerparkens og Hothers Plads fysiske helhedsplan her.
Få svar på: Hvad er en fysisk helhedsplan?
STATIONSPARKEN 37
2600 GLOSTRUP
CVR: 2996 6389
www.bo-vita.dk